Direct mail, der fik konkurrenterne til bide i græsset

Kan man godt bare vade ind på potentielle kunders kontor og bede dem om at se deres logistikløsning efter i sømmene? Hvis man er fræk nok, og det er Bring. De ønskede at få potentielle kunder til at tage et kig på Brings logistikløsninger med en opsigtsvækkende direct mail.

Vi tog udgangspunkt i Brings grønne identitet og et velkendt ordsprog og skabte en humoristisk direct mail med frisk rullegræs. En eksklusivt udvalgt skare af potentielle kunder fik personlig leverance af Brings egne grønne bude med en opfordring til at tjekke, om græsset måske er grønnere på den anden side. Både eksekvering og udbringning understøttede konceptet og slog Brings position som en nytænkende og moderne logistikpartner helt fast.

Resultatet blev ikke uventet et utal af gode grin. Men heldigvis også mere end det, for 53 % af målgruppen ønskede efterfølgende at få et møde med Bring. Frækhed lønner sig, når det er pakket ind i et godt produkt og god humor.

B2B handler om fornuft2følelse – læs mere om vores tilgang til B2B kommunikation her!