ET NAVNESKIFTE MED EFFEKT

TREFOR stod over for en udfordring. I 2015 varslede de danske myndigheder en ny regulering for de danske elnetvirksomheder, hvor der bl.a. blev stillet krav til en navne- og logomæssig adskillelse mellem de konventionelle og de kommercielle selskaber. På samme tid ville TREFOR også gerne samle sine kommercielle selskaber i ét. Dermed kunne de drage nytte af kompetencer på tværs af virksomheden og skabe synergi mellem forretningsområder. Til fordel for TREFOR. Og for kunderne.

Som mangeårig samarbejds- og sparringspartner var det naturligt, at Markant kom med i processen på et tidligt tidspunkt. Med afsæt i TREFORs velintegrerede brandposition blev løsningen på udfordringen et helt nyt navn, nemlig EWII, der er en forkortelse for Energy World Inspired by Innovation.

Klik for at høre hvordan EWII udtales

FRA LOGO TIL HOLDNINGER

Men TREFOR ønskede ikke bare at skifte et navn. Hele kommunikationsplatformen, både ud- og indadtil, skulle også baseres på et nyt strategisk afsæt, så der kom mere fokus på holdningsbaseret kommunikation. Med indhold. Mere bæredygtig fremtid. Flere grønne løsninger.

For at få den nye brandplatform ud at leve både blandt eksisterende kunder såvel som hos potentielle nye kunder, udarbejdede Markant en navneskifte-kampagne og efterfølgende en kendskabskampagne, der havde det strategiske formål at øge kendskabet til koncernens virke og mange forretningsområder.

2.000 EKSTRA BESØGENDE PR. DAG PÅ WEBSITET

EWIIs brand udleves gennem et enkelt og differentierende univers. Universet rummer alt fra corporate til produktspecifik kommunikation i kraft af en stærk visuel genkendelighed. Den første kampagne i det nye univers genererede alene mere end 2.000 ekstra besøgende på websitet om dagen.

EN KENDSKABSKAMPAGNE DER SPÆNDER BREDT OG SAMLER STÆRKT

EWIIs nye identitet blev eksekveret ud på alle kommunikationsflader, on- såvel som offline, i en landsdækkende kendskabskampagne. Formålet med kampagnen var at højne kendskabet til EWIIs mange forskellige forretningsområder. Kommunikationskonceptet formår at spænde bredt og samle stærkt i ét EWII. Resultatet blev en øget kendskabsgrad i løbet af kort tid og ekstraordinær høj trafik på EWIIs website til flere end 60.000 besøgende i den samlede kampagneperiode.

Vil du også ramme dine kunder effektivt?

Har du et produkt, du skal have pakket godt ind, en kampagne der skal eksekveres effektivt eller bare et spørgsmål til god kommunikation, skal du ikke tøve med at tage fat i os. Vi glæder os til at snakke – og sparre – med dig.

Peter Larsen
Kontaktdirektør
+45 40 20 81 65
Anne Marie Christiansen
Senior projektleder
+45 23 60 30 36
Henrik Schultz-Pedersen
Direktør
+45 23 60 10 29