En japansk vinder i romersk forklædning

Den nye Honda CR-V blev i 2013 kåret til årets bedste SUV af de danske motorjournalister. Den udmærkelse skulle naturligvis fejres og deles med resten af landet.

Der var i princippet noget storslået over den sejr, som CR-V vandt. Ikke kun fordi CR-V er en overvældende bil med muskler, attitude og køreglæde. Heller ikke fordi den er enorm rummelig og praktisk. Men primært fordi, den på trods af alt det kører ligeså langt på literen som en mikrobil.

I den forstand var det ikke underligt, at den vandt journalisternes laurbær og – inspirereret af disse – at portrættere den som en moderne stridsvogn. Ligesom romerske Julius Cæsars berømte ord næsten gav sig selv: Veni Vidi Vici (jeg kom, jeg så, jeg sejrede).

Vindermentaliteten gav også næring til en ny CR-V filosofi, naturligvis plantet i det romerske univers: ”Maximus køreglæde – Minimus brændstofforbrug”, som understregede, at selv japansk ingeniørkunst kan have godt af et klassisk romersk glimt i øjet.

Kampagnen, som foregik både off- og online, førte til markant højere klikrater og QR scans efterfuldt af en væsentlig øget interesse for CR-V hos forhandlerne.