En kampagne, der sendte socialt, frivilligt arbejde i den syvende himmel

Kolding Kommune er en af de mest aktive, når det handler om frivilligt socialt arbejde. De ønskede hjælp til at få fat i den unge målgruppe og gøre dem opmærksomme på, hvordan de kan søge penge til deres egne frivillige projekter. Kampagnen skulle indgå i det eksisterende frivillighedsprojekt Comm On og have et visuelt udtryk, der appellerede særligt til unge.

Man må gerne pudse glorien, når bare man har et glimt i øjet!
Og man behøver ikke tage til Afrika for at gøre en forskel.
Derfor blandede vi masser af humor, en opmærksomhedsskabende key visual samt Facebook baseret kommunikation og skabte en kampagne, der både inspirerer de unge og viser dem, hvor nemt det er at komme i gang med frivilligt socialt arbejde.

Kampagnen blev skudt i gang på uddannelsesinstitutionerne med et inspirerende kickoff-foredrag med ildsjælen Anja Loven fra DINNødhjælp. Samtidig introducerede vi Facebook siden, hvor de unge nemt kan ansøge om midler til egne projekter fra tilskudspuljen og dele deres egne seje, frivillige projekter.

Facebook applikationen blev bakket op af postkort og posters med spejleffekt, der begge bærer den humoristiske glorie-key visual, som med et glimt i øjet sætter fokus på, at det er den enkelte, der kan gøre en forskel med enkle midler. Vi fik opbakning fra alle uddannelsesinstitutioner og engagerede de unge til at gøre en forskel og søge penge til sociale, frivillige projekter.

Se Facebook applikationen her