Udvikling og implementering af emballagekoncept på tværs af kategorier

Lidl Danmark var af den overbevisning, at det også skal kunne betale sig at handle økologisk i deres butikker. Af den grund fik de flere og flere økologiske varer hjem. Der var der dog det problem, at varerne havde alt andet end en fælles identitet og fælles profil.

Økologi og økologiske serier er blevet en voksende bestanddel af det daglige sortiment, også hos lavprisvarehuse. Men ofte kræver det, at man som kunde skal lede rundt efter dem. Det ville Lidl Danmark lave om på.

Løsningen blev til den økologiske serie: Naturen’s. Det nye fælles navn for de økologiske produkter skulle sammen med det ny emballagedesign enkelt og tydeligt afspejle de værdier og holdninger, der knytter sig til økologi i Lidl: Sundhed, kvalitet, renhed og miljø.

Det var centralt, at designet i tone og stil eksponerede ’feel-good’ og food appeal på en moderne og troværdig måde. Blot fordi, det er økologi, behøver emballagen ikke at ligne noget, der er kommet ind med fire-toget. Kernen er som altid: Hvis emballagen ser godt ud, er der større tro på, at det, som er indeni, er lige så godt.

Navnet og designet skulle med varme og troværdighed fungere som en letgenkendelig signatur og synliggøre, hvor nemt det er at vælge økologisk i Lidl.

Lidl Danmark har udtrykt stor tilfredshed med processen og det endelige resultat af Naturen’s – og har allerede i de første måneder set en positiv effekt af det nye fælles design i butikkerne.

Hos Markant har vi en holdning til emballagekommunikation: Undervurdér ikke emballagens magt. Læs mere her!