Troværdigt emballagedesign

Efterspørgslen på care produkter uden skadeligt indhold er stigende, og derfor ønskede Lidl et nyt, internationalt design til deres Sensitive serie. Opgaven lød på at skabe et design, hvor det visuelle udtryk cementerer Lidl Sensitive som ’det rene mærke’ med milde gode produkter.

Alle seriens produkter bærer det nordiske Svanemærke og Astma- og allergiforbundets blå krans, og netop miljømærkningen indebærer mange lovkrav ift. udarbejdelsen af designet. Vi har skabt et let og imødekommende hverdagsdesign, der troværdigt kommunikerer en serie af rene produkter, og hvis rammer uproblematisk rummer produkter fra bodycare, face, hair, babycare, wash og cleaning.

I udviklingen af designet har vi lagt stor vægt på at sikre troværdighed og genkendelighed og på den måde løfte Sensitive serien inden for value for money-kategorien.

Lidl er meget begejstret for designet, og produkterne lanceres løbende i Lidls butikker i Sverige, Finland og Danmark fra sommeren 2015 og frem.