God ved dig. God ved verden.

Naturli’ Foods har længe fremstillet drikke af økologiske planter – helt uden kemikalier og tilsætningsstoffer. Det er god fornuft i en bæredygtig tidsalder, men alligevel blev det ved med at være svært for virksomheden at nå bredere ud.

Naturli’ havde brug for en ny brand- og kommunikationsplatform og en tilgang, der ikke henvendte sig som et alternativ til de få, men i stedet som et sundt tilvalg for de mange.

Løsningen lå i at finde vej til en basal og enkel kommunikation, der svarede til virksomhedens navn selv. Naturli’ skulle være jordnær og mindre videnskabelig. De skulle være sundhedsfremkaldende og ikke sygdomsbekæmpende, og de måtte gerne sige plantebaseret i stedet for vegetabilsk.

Det nye brand promise: “God ved dig. God ved verden.” forklarede samtidig filosofien bag Naturli’ Foods: at det handler om, at hver enkelt forbruger får de bedste og mest rene produkter på principper, der tager hensyn til vores fælles fremtid.

Disse værdier gik igen i virksomhedens nye key visual: Den lille glade ’plantemand’ og i de nye materialer og emballager, der med høj food appeal manifesterer, at økologisk risdrik, soyadrik og havredrik godt kan tåle at se godt ud.

Det nye website og Facebook blev i den sammenhæng vitale platforme for den sunde nysgerrighed og plantebaserede fødevareinspiration, som Naturli’ samtidig vil være en naturlig afsender af.

Repositioneringen af Naturli’ er forløbet godt. ”Vi er rigtig tilfredse med alle de nye ting, der er sket. Designet performer godt – vores indsalg har fået et boost – og kan vi se, at vi ikke længere kun når ud til mælkeallergikerne og de overbeviste økologer”, siger Michael Dragsbæk fra Naturli’.