Nye standarder for visuelle effekter

Er det muligt for 3. år i træk at hæve standarden for, hvor meget waauu man kan skabe på Nu Skins EMEA konvent, der dækker Europa, Mellemøsten og Afrika? Det korte svar er ja – vil du se det lange svar, så tjek videoen og se, hvordan 3.000 deltagere reagerer, når man pakker en 50 meter lang og 8 meter høj scene ind i banebrydende videoprojektion, der interagerer med dansere på scenen.

Nu Skin er en verdensomspændende organisation, der står bag forhandling af hudplejeprodukter. Hver andet år samles Nu Skin til et gigantisk recognition show, hvor sælgerne hædres for deres bedrifter. Dette års konvent i Barcelona havde 3.000 deltagere, der alle blev blæst væk af enestående visuelle koncepter under showet.

I tæt samarbejde med Moving ads har vi udviklet konceptet for showet, udarbejdet flows og storyboards og været med fra første tanke til selve afviklingen i Barcelona. Med andre ord har vi animeret, modelleret, rendereret og compositet et show, der i samarbejde med koreografer, lyd- og lysfolk og dansere visualiserede Nu Skins vildeste drømme og oversteg alle forventninger.

Med 5 projektere, 5 x HD i bredden, en samlet datamængde på 600 GB, 3D animationer og videoprojektioner med op til 80 lag kan være svært at forestille sig – heldigvis fortæller levende billeder bedre end ord, så se videoerne og oplev, hvorfor Nu Skin fik en oplevelse lidt ud over det sædvanlige.